Praktisk info

PRAKTISK INFO
Her har vi forsøgt at samle noget information omkring det mere praktiske aspekt af vores produkter. Herunder finder du ofte stillede spørgsmål.

VANDSØJLETRYK – HVAD ER DET?

Den tekniske definition af vandsøjletryk er mængden af vand i millimeter, som 1 kvadratcentimeter af tekstilet kan modstå, før den gennembrydes af vandet. Dvs. jo højere et vandsøjletryk, desto mere vandtæt er tekstilet.

JAMEN HVORNÅR ER DET SÅ VANDTÆT?

Er vandsøjletrykket over 2.000 mm. anses et materiale at være vandtæt, men der er stor forskel på, hvordan og i hvilket miljø tekstilet anvendes. Det meste regntøj med vandsøjletryk op til 5.000 m.m. er fint til korte tur i stræk regn eller mellemkorte ture i mellemstærk regn. Har du højere krav skal du vælge regntøj med vandsøjletryk fra 8.000 mm. til 10.000 mm. Det kan tåle hårdt regn i længere tid, hvilket gør det meget anvendelig til heldagsbrug. Nedenfor har vi prøvet at skitsere det op.
• Under 2000 mm: ikke vandtæt, men kan være vandafvisende.
• 2000 mm: til lettere regnfulde og korte ture
• 5000 mm: til lettere regnfald i et par timer eller til mellemstærk regnfald på kort tid
• 8000 mm / 10.000 mm: stærk regn i mellemkort tid, mellemstærk regn i lang tid.
• 1.5000 mm – 20.000 mm: til waders, flerdagsture osv.

TAPEDE SYNINGER – HVAD ER DET?
Vand vil forsøge at trænge ind alle steder. Tekstiler er ekstra udsatte i syninger, samlinger og ved knaplukninger. Derfor er det vigtigt, at der er tapede syninger på den indvendige side af tekstilet. Metervaren kan være nok så vandtæt, men hvis syninger og andre samlinger ikke forsegles indefra, så vil brugeren stadig opleve at vandet trænger igennem.

HVORDAN MÅ JEG VASKE MIT REGNTØJ?
Som udgangspunkt er det bedst hvis man kan spare lidt på vaskene, men mange kan fra tid til anden få behov for at vaske deres regntøj alligevel. Her er vigtigt at følge anvisningerne i tøjet, for uden ordentlig pleje og behandling vil regntøjet med tiden miste åndbarhed og vandtæthed. Vask dit regntøj separat og med et mildt vaskemiddel. Undgå skyllemiddel og tørring. Både tørretumbler og tørreskab vil skade regntøjet. Undgå ligeledes at have regntøjet hængende i direkte sol.

Comments are closed