Kære kunde og samarbejdspartner,
Vi har en spændende nyhed, som vi med glæde vil dele med jer.
Lyngsøe Rainwear er blevet en del af Hultafors Group, en stærk og respekteret virksomhed med en solid position på markedet for professionelle arbejds- og sikkerhedsprodukter. Hultafors Group har i dag erhvervet 100% af aktierne i Lyngsøe Rainwear fra vores nuværende ejere, Hansen Protection.
Lyngsøe Rainwear vil fortsætte som en selvstændig forretningsenhed under Fristad AB.
Denne ændring markerer begyndelsen på et nyt kapitel for Lyngsøe Rainwear, og vi ser frem til at fortsætte med at levere den høje kvalitet og service, I kender os for.
Hultafors Group og Fristads er den helt ideale langsigtede ejer og partner for os, og gennem dem får vi adgang til endnu flere ressourcer, innovation og ekspertise, hvilket vil gøre os i stand til at udvikle vores produktudvalg og tilbyde endnu bedre løsninger til jer.
Hvad betyder dette for jer som kunder?
- Uændret service og kontakt: Jeres daglige kontaktpersoner forbliver de samme, og vores forpligtelse til at levere pålidelige produkter og førsteklasses kundeservice fortsætter uændret.
- Styrket produktudvikling: I kan se frem til et udvidet sortiment og nye, innovative produkter i fremtiden.
Vi vil gerne takke jer for jeres tillid og samarbejde gennem årene. Vi ser frem til en spændende fremtid sammen med Hultafors Group og til fortsat at være jeres foretrukne leverandør af pålideligt regntøj og arbejdsbeklædning.
Hvis I har spørgsmål eller ønsker mere information, er I altid velkomne til at kontakte os.